Nyt gulv i Parasollen

I uge 3 blev der lagt nyt gulv i køkkenet i Café Parasollen og spisesalens gulvbelægning blev i samme omgang skrubbet i bund. Derfor var alt inventaret rykket ud af lokalerne og caféen var lukket i 3 dage.
Ud- og indflytningen af alt inventaret- stort som småt- blev foretaget af cafélederen Lene sammen med frivillige, der lagde armkræfter til. Et godt stykke arbejde. Resultatet ses på billedet fra køkkenet.